08-08-2015

Alleshave diget får nyt ler lag.

Så er Lange Lone og Marie igen på besøg på Saltbækvig.
Morten og Hans fra Per Larsen, Saltbæk er i gang med at lægge ler på Alleshavediget der hvor Stormen Bodil hærgede i 2013. Flot arbejde og det er super hyggeligt at have besøg af Morten og Hans og deres "piger". Og det er så hyggeligt når "pigerne" holder weekend sammen.

01-04-2015

Rabatten er blød

Saltbækvig arbejder hele tiden på at blive et effektivt og velfungerende landbrug.
Derfor blev der i eftersommeren investeret i denne flotte ballevogn som lever op til alle lovmæssige krav.
Men det er også en meget lang vogn og det måtte fodermesteren sande en dag hvor tankerne vist gik lidt på afveje og i en blødt sving ved Folmersbro havde traktoren svært ved at trække vognen, hvilket var forståeligt. Vognen var på vej i kanalen. Heldigvis kunne fodermesteren få et lift retur til Vrøjgården, hvor traktor nr 2 kunne hentes med monteret balletang. Så var det bare at få løftet ballerne af derefter sætte kæder på vognen og få den trukket flot igen. Derefter læsse ballerne på igen. Intet led overlast undtagen fodermesterens stolthed.
Men det ligger vist til det at være fodermester, for den tidligere fodermester nu inspektør tabte 2 wrapballer i kanalen og de drev stille og roligt med strømmen og kunne så ved hjælp af rendegraver bjærges ved Folmers bro.

01-04-2015

"Farfars" hus

Så er der kommet flot nyt tag på "farfars" hus og der er nu lys og luft omkring det.
Det bliver godt når temperaturen bliver højere, så der kan kalkes og males sokkel og vinduer.
Vejen fra Arnakkegården og til Arnakkebroen er blevet lavet, så det er en fornøjelse at køre på vejene.

22-03-2015

Vejen mellem Arnakkebroen og Folmers bro.

Vejen er blevet fræset med en "betonfræser" og en lækker oplevelse at være den første som kørte på en "jomfruelig" vej. Vejret har været med og har holdt tørt og derved bliver vejen kørt sammen og ikke op. Der er sker en masse små forbedringer hele tiden og det er dejligt og skaber glæde i det daglige.

15-01-2015

Vand,vand og atter vand.

Der er bare så meget vand alle steder. Folden bag laden kræver snart søheste og søkøer. Alt bliver kørt op og det bevirker at maskiner, folk og fæ har mudder alle steder.

Vi håber på at der snart kommer noget frost, så vi kan få noget af det vand væk og ikke få tilført mere i en bare lille periode.