01-04-2015

Rabatten er blød

Saltbækvig arbejder hele tiden på at blive et effektivt og velfungerende landbrug.
Derfor blev der i eftersommeren investeret i denne flotte ballevogn som lever op til alle lovmæssige krav.
Men det er også en meget lang vogn og det måtte fodermesteren sande en dag hvor tankerne vist gik lidt på afveje og i en blødt sving ved Folmersbro havde traktoren svært ved at trække vognen, hvilket var forståeligt. Vognen var på vej i kanalen. Heldigvis kunne fodermesteren få et lift retur til Vrøjgården, hvor traktor nr 2 kunne hentes med monteret balletang. Så var det bare at få løftet ballerne af derefter sætte kæder på vognen og få den trukket flot igen. Derefter læsse ballerne på igen. Intet led overlast undtagen fodermesterens stolthed.
Men det ligger vist til det at være fodermester, for den tidligere fodermester nu inspektør tabte 2 wrapballer i kanalen og de drev stille og roligt med strømmen og kunne så ved hjælp af rendegraver bjærges ved Folmers bro.