30-11-2014

1. søndag i advent.

Der er ikke noget som at bringe lys ind i den mørke tid og en af måderne er at placere et juletræ oppe på toppen af Sorte Mølle.

Det er ikke så let at få et juletræ op på toppen af Sorte Mølle, men ved at hejse det op går det. Så er første problem overstået.

Så kommer det næste trin nemlig at få det sat fast så det ikke vælter eller blæser væk, da der ofte blæser en stiv vind på toppen. Der skal både skruer og hegnstråd til og en masse strips til at holde lyskæden på plads.

Men der skal også strøm til for at julekæden lyser op i mørket. Der er ikke strøm i møllen, så der må hjælpe til, så der kan trækkes strøm over pumpe kanalen. Her kommer båden Pernille os til hjælp og ved hjælp af båden er der trukket et langt reb over pumpekanalen og på dette reb er ledning hæftet med strips.

Men alt dette er gået op i en højre enhed og nu står der et flot grantræ på toppen af møllen med lys på og der er i vinduer på nederste dæk placeret "svensker stager" så det lyser op i mørket og bringe glæde til os alle.