25-10-2014

Fiskeriet slut for i år.

Torsdag den 23/10 var vi ude og røgte ruserne for sidste gang i år. Som tidligere beskrevet har vi haft et fantastisk år og vi måtte endnu en gang lade et par hundrede ål slippe ud af rusen, da vi ikke kunne opbevare ålene til næste morgen.

Torsdag aften fik vi besøg af 2 spændende mænd fra DTU Aqua i Jylland. De var på jagt efter han blank ål. Desværre kørte de forgæves, for det viste sig at det udelukkende var hunål vi havde og at de faktisk var gulål og slet ikke blankål som vi troede.

Men det var på ingen måde forgæves for os, for vi fik nu kontakt til eksperter på åle området og ser frem til nye oplysninger.

De fortalte at den længest levende ål som man med sikkerhed kendte alderen på var død over 140 år gammel. Denne ål gik i en brønd i Sverie og hvert 10. år blev brønden tømt og ålen opbevaret i en balje.

Ligeledes fortalte de at de havde haft en ål gående i mere end 5 år uden mad.

Vi har tit talt om hvad der egentlig skete med blankålene og vi blev beroliget,drifterne hos ålene er så stærke at de nok skal kravle over land for at finde havet.